Vurdering af kvalitet af træ

Der findes flere referencerammer for vurdering af kvaliteten af træ. Vi tager udgangspunkt i de begreber, vi møder i markedet. Det er vores opfattelse at nedenstående er de mest gængse og brugte, hvorfor vi bruger disse i vores varenavne.

Kvalitet på træ vurderes forskelligt alt efter formålet med træet, men der opdeles grundlæggende i visuel sortering og styrkesortering.

Nyttige links: 

Sortering – TräGuiden (traguiden.se)

Wood grades – Swedish Wood

Visuel sortering af træ

Bruges, når det er træets visuelle udtryk, der er i centrum. Det vil ofte være gældende til beklædning, møbler, gulv mv., men også i forhold til emballage mv., hvor både visuelt udtryk og styrke kan spille ind. Sorteringen kan foretages af det menneskelige øje, men i dag bruges billedanalyse oftest til sorteringen. Det vil være den samlede vurdering af omfanget af nedenfor nævnte faktorer, der afgør sorteringen. Typiske faktorer:

• Knaster
• Råd
• Vankant
• Vridning
• Revner
• Harpikslommer
• Skader
• Blåsplint

  Nedenfor et eksempel på knasstørrelser i forskellige kvaliteter.

Styrkesortering af træ

Bruges til konstruktionstræ, hvor træet skal opfylde visse krav for at opfylde deres funktioner i konstruktioner. F. eks.C24 spærtræ og T1-lægter.
Mange af de samme faktorer, som under visuel sortering, kan have indvirkning på træets styrke. Særligt antal og størrelse på knaster har dog stor indvirkning. Sorteringen foregår i dag oftest med maskinel prøvning af træets elasticitet og dermed styrke. 

Gennemgang af vores kvalitetsvurdering af træ

Vi snakker kvalitet med kunder og leverandører hver dag. Oftest er vi rimelig enige, men andre gange kan der opstå uenigheder omkring, hvad der er tilladt indenfor de forskellige begreber. Derfor finder vi det meget vigtigt at afstemme forventninger, når vi laver kontrakter med både leverandører og kunder. Nedenfor en gennemgang af de kvalitetsbegreber vi finder mest relevante:

Visuelle sorteringer

Den mest gængse begrebsramme og den vi oftest bruger i dagligdagen er en skala, der går fra 1 til 7, hvor 1 er det bedste og 7 det dårligste. Det er egentlig “Den grønne bog” fra 60’erne. Det er ikke den nyeste, men som sagt stadig den, vi oplever blive brugt i markedet. Sidenhen er internationale standard SS-EN 1611-1/2000 kommet, men vi støder meget sjældent på dens begreber i dagligdagen. 

Usorteret (U/S)

Dækker oftest over kvalitet 1 til 4. Dvs. en blanding af brædder, der falder indenfor kategori 1, 2, 3 og 4. Når man saver træet op, falder der en vis %’del af de forskellige kvaliteter og i en US sortering vil der være mindst kvalitet 1 og mest kvalitet 4. Nogle få savværker sorterer U/S i kvalitet 1-2 eller 1-3. Derudover laver nogle savværker helt kvistrene sorteringer. Det kan så betyde, at der falder så lidt i den sortering, at man ikke kan få længdesatte pakker, men pakker med varierende længder eller måske er nødt til at acceptere bomkant. Så hvad “høj kvalitet” betyder, afhænger helt af, hvad man skal bruge træet til. Afdækning af hvad træet skal bruges til er essentielt for at finde ud af hvad høj kvalitet er i lige nøjagtig den henseende. 

Man kan forvente:

• Knaster vil forekomme i en almindelig US sortering. Jo bredere dimension, jo flere knaster tilladt. Jo mere nordligt træet er vokset jo større risiko for små perlekviste, som kan falde ud. Nøjagtigt hvor mange og hvor store afhænger af dimensionen på brædderne.
• Bomkant forventes måske ikke i en US1-4, men kan forekomme i meget små sorteringer, såsom kvistrene vare el. lign.

Kvinta (V)

Dækker over kvalitet 5. Lige som ved U/S kan kvalitet have flere former. Til brug for termobehandlet træ vil en kvinta sorteret med friske kviste f. eks. ofte være at foretrække. Ved termobehandling vil almindelige døde knaster nemlig have en tendens til at falde ud, men de friske knaster bliver. 

Man kan forvente:

• Der vil være en del knaster, men størrelsen af dem vil være mindre end i en seksta, hvor der næsten ikke er grænser for størrelsen på knaster. 
• Som udgangspunkt fuldkantede brædder. 

Dækker typisk over kvalitet 1-5. Dvs. en US inkl. kvinta. Nogle savværker sorterer ikke US og kvinta hver for sig, men slår det sammen. Oftest bliver gran sorteret som SF, mens fyr deles op i US og kvinta. SF bruges ofte til profilbrædder, møbler osv. 

Man kan forvente:

• Der vil være en del knaster, men det kan variere en del, da sorteringen er en blanding mellem kvaliteterne 1-5.
• Fuldkantede brædder

Seksta (VI)

Kvalitet 6, som er den bedste sortering af de laverer sorteringer. Kaldes også for udskud. Bliver til reglar, høvlet forskalling, emballagetræ osv. Nogle savværker blander de dårligste kvinta og seksta og kalder det en seksta+. 

Man kan forvente:

• Der vil være en del knaster og der er ingen krav til størrelsen på dem. 
• Fra Finland kan man forvente fuldkantede brædder, mens der fra Sverige kan være lidt bomkant på. 
• Blåsplint kan forekomme

Schaal (Export schaal)

En blanding mellem kvalitet 6 og 7. Den mest brugte kvalitet til emballage. Betegnelsen bruges næsten udelukkende i forbindelse med sidebrædder og det meste er tilladt. Dog skal saven have rørt alle sider.

Man kan forvente:

• Bomkant – saven skal dog have rørt alle sider
• Knaster
• Alle sider er rørt af saven.

Vraggods (VII)

Den dårligste kvalitet, hvor det meste er tilladt. Der kan være stor forskel fra savværk til savværk på, hvordan deres syvende sortering ser ud, men det vil være alt det, som er til overs fra de øvrige sorteringer. Kan oftest være rigtig fin til midlertidige konstruktioner eller andet, hvor langtidsholdbarhed og udseende ikke spiller den store rolle. 

Man kan forvente:

•  Det meste

Andre betegnelser for usorteret kvalitet:

• D (Blå bog)
• G4-4 (SS-EN 1611-1)

Styrke-sorteringer

C24

Den typiske danske standard for styrkesorteret tømmer til byggeri. Der findes andre styrker, men i Danmark er det næsten udelukkende C24, vi bruger, når vi har krav til styrke. Er mere eller mindre ensbetydende med spærtræ og bruges oftest i dimensioner fra 45×75 til 45×295. Produceres ofte af kvaliteterne 1-5.

Man kan forvente:

• Individuelle knaster på op til 1/4 af bredden og 1/2 af tykkelsen
• Lidt overfladisk blåsplint 

T1 lægter

Bruges ofte i forbindelse med taglægter og er ensbetydende med en C18 styrkesortering. 

Man kan forvente:

• Individuelle knaster på op til 2/5 af bredden og 4/5 af tykkelsen
• Lidt overfladisk blåsplint

Andre varer

Reglar

Meget brugt i Danmark og er basalt set frasorteret C24. Høvlet til 45 mm. i tykkelen og kan være fra 45-195 i bredden. Bruges til konstruktioner, hvor krav til styrken er mindre vigtigt. F. eks. til opbygning af indervægge med. 

Man kan forvente:

• Krumninger og bøjninger
• Knaster på op til 1/2 af bredden og hele tykkelsen
• Lidt bomkant
• Lidt blåsplint

Lægter

Dimensionen 38×57 er et dansk fænomen. Der er ikke de store krav til kvaliteten som sådan. 

Man kan forvente:

• Knaster
• Lidt bomkant
• Lidt blåsplint

Høvlet forskalling

Meget brugt i Danmark til alt muligt i forbindelse med byggeri. 

Man kan forvente:

• Knaster
• Lidt bomkant
• Lidt blåsplint

Tagbrædder

Prisbillig profil med fer og not til tagkonstruktioner. Fås i dimensionerne 20×120 og 23×120, alt afhængig af rådimensionen. Kan laves med både lige og konisk fer og not. 

Man kan forvente:

• Lidt bomkant
• Lidt blåsplint

Afvigelser dimensioner:

Savet træ

<100 mm bredde/tykkelse: -1 mm – +3 mm

>100 mm bredde/tykkelse: -2 mm – +4 mm

Længde: Principielt ingen afvigelse. Må aldrig være under.

Høvlet træ

<100 mm bredde/tykkelse: -1 mm – +1 mm

>100 mm bredde/tykkelse: -1,5 mm – +1,5 mm

Længde: Principielt ingen afvigelse. Må aldrig være under.